Vitalonga

Vitalonga er beliggende på den Toscanske højderyg. Det er gammelhavbund med mange marine fossiler. Jordbunden er mineralrig, let leret, stenet i 4-500 m. o.havet, og ideel til sangiovese, montepulcano, merlot og cabernet franc. Der laves også en Orvieto hvidvin. Vingården er familieejet og siden 2013 drevet certificeret økologisk. En helt igennem dedikeret producent som tillige arbejder på at bevare de oprindelige vinstokke, frugttræer og krydderurter.