Val Di Toro
Val Di Toro ligger i Maremma området nær Grosseto, kun 90 mtr. over havet. Et område med et rigtig godt mikroklima til vinproduktion. Tæt på havet med fugt, briser og sol samt en godt skift mellem dagens varme og nattens kølige luft. Anna Marie og Hugh tilplantede gården i 2004. Der dyrkes vin på de 10 af gårdens 25 hektar. Vinkælderen, samt gårdens øvrige bygninger, er opført siden 2004. Kældrene er moderne indrettet med cementtanke, ståltanke og egefade. Parret er virkelig dedikeret til at producere vin på den mest skånsomme metode for jord, planter og vin. Alt foregår økologisk.